Fortsæt til indhold

Sænk skatten i november og december

Arkiv
Anders Bennetsen Kasserer hos Sønderjyllands Konservative Ungdom Brombærvej 37, 1 TV. 6100 Haderslev.

Danskerne er ikke så fattige som regeringen gør dem til – bogstavelig talt, så er det regeringens skyld, at mange danskere og ikke mindst danske børn for en rigtig god jul. Hvis man ser dem der beklager sig og dem som ikke kan få det til at hænge sammen i december måned, så er det ikke de fattigste mennesker. Nej det er familier, som både har hus, bil, arbejde og som bidrager til samfundsøkonomien og hjælper til i foreningslivet ude i lokalsamfundene.
Regeringen er skarp modstander af at sænke skatterne så familierne kan få mere råderum til dem selv. Derfor vil jeg gerne hjælpe regeringen med en innovativ ide, som vil hjælpe mange familier og ikke mindst danske børn. Hvis man sørger for at sænker skatterne i november og december, så havde de danske familier mere råderum til at holde en god jul og børnene kunne få det de havde ønsket dem. Norge har forsøgt det og allerede nu kan man se at forbruget er steget markant.
Hvis regeringen ikke vil, så kunne de nyvalgte kommunalbestyrelser rundt om i landet tage ideen til dem.
Det vil hjælpe tusindvis af danske familier, hvis de fik en større indkomst i de to ovennævnte måneder.