Den anden side anden svær sag

Før valget blev i både ugeaviser og JV bragt nogle stærke eksempler på mennesker, der er kommet i klemme i systemet - især når de var i kontakt med Jobcentret. De sager har ført til både gråd og tænders gnidsel hos de implicerede - og bestemt også hos dem, der sad på den rigtige side af skrivebordet i Jobcentret.

Enkeltsagerne og deres ofte helt urimelige konsekvenser for borgere, der uforskyldt er kommet i klemme, må aldrig nedvurderes. Det gør jeg heller ikke, men nu sætter jeg fokus på dem, der sidder på den rigtige side af skrivebordet. De har det heller ikke for godt.

I en bekymringsskrivelse til lederne sætter en række navngivne sagsbehandlere ord på deres frustrationer. Det var den skrivelse, der førte til, at politikerne i Arbejdsmarkedsudvalget udtrykte tillid til medarbejderne - og dermed indirekte mistillid til de borgere, der i klemme. Det skrev jeg om i indlægget "Når åbenhed bliver volapyk".

Tilbage til bekymringsskrivelsen fra medarbejderne til deres ledere, hvilket i bund og grund ikke kommer politikerne ved. Her er alene tale om et ledelsesansvar, og hvad lederne har svaret de bekymrede medarbejdere er uden for aktindsigt. Jeg gætter på, at de 18 underskrivere ikke har fået svar fra deres ledelse. Hvis de har, kan de roligt henvende sig til mig. Min kildebeskyttelse er mere værd end den, politiet tilbyder truede vidner.

De bekymrede medarbejdere skriver til deres chefer, at de nu chikaneres af borgere, der på grund af avisskriverierne har fået blod på tanden, at de ikke føler, at de bliver bakket op af deres chefer og politikerne, skønt de blot, som de som embedsmænd er ansat til, forvalter de love, der er trukket ned over hovederne på dem. De ansatte bruger andre ord, men meningen er den samme.

Her nævnes blot ét eksempel på en udtalelse: "Man er da blottet for al menneskelighed og empati, når man arbejder sådan et sted!"
Sådan er det naturligvis ikke for alle dem, der arbejder med sygedagpenge. De er rent ud sagt på røven, for deres menneskesyn siger ét, men de love, de skal følge, siger noget andet.

Sygepengeafdelingens bekymringsskrivelse fortæller, at det er de øverste ledere, der svigter dem. Hverken ledelse eller politikerne står på mål for de medarbejdere, der tvinges til at følge en lovgivning, der ikke tager fornødne menneskelige hensyn. Resultatet er naturligvis, at der er medarbejdere, der allerede er langt fremme med overvejelser om at skifte job.

Sagen har som nævnt to sider - og begge sider er klemt af inkompetente politikere og ledere, der ikke tager deres ledelsesansvar alvorligt.

Havkatten Calle