Grenaa Havn udvides
Dan Jensen
Grenaa Havn A/S har i samarbejde med Norddjurs Kommune og Region Midtjylland udarbejdet en omfattende masterplan for Grenå Havn og de tilknyttede erhvervsarealer.
Planen lægger op til en etapeopdelt udvidelse af Grenaa havn. Den fuldt udbyggede havn vil i 2030 have godt fire kilometer kaj, et uddybet bassin på 15 meter, og det kajnære erhvervsareal udvides med 660.000 m2.
Masterplanen foreslår desuden at der afsættes et stort område nordvest for havnen til pladskrævende industri
Grenaa Havn er Danmarks 6. største havn (målt på omsætning i 2012) – og havnen har gennem de seneste år oplevet stor vækst. Ikke mindst i kraft af arbejdet med Anholt Havmøllepark.