Lyste med laserpenne i genboens lejlighed
Bent Larsen
Politiet blev sent i aftes kaldt til Sjællandsgade i Randers, hvor flere personer legede med laserpenne.
Pennene brugte de til at lyse ind ad vinduerne i lejlighederne over for. Det lykkedes ikke for politiet at få fat i de skyldige, men man advarer om, at laserpenne ikke er legetøj.
I dette tilfælde er der ikke tale om den store forbrydelse, selv om det kan være generende nok, for dem det går ud over.
Men der har været flere tilfælde hvor pennene er blevet rettet mod fly eller andre transportmidler, og det kan være særdeles farligt.