Fortsæt til indhold

Beach-håndbold i topklasse

Arkiv
Bent Larsen

Håndbold kan også spilles på sand. Det sker i Randers, hvor sommeren står i sandsportens tegn på Randers City Beach.
Højdepunktet bliver europamesterskaberne i Beach Handball, der afvikles i juli, men allerede de kommende to weekender kan man få pulsen op, når den fremstormende sport præsenteres på den 9000 kvadratmeter store strand i Tronholmparken.
Reglerne på stranden er noget anderledes, end hvad vi kender fra håndboldhallerne, hvilket på ingen måde gør spillet mindre underholdende. Snarere tværtimod. Det belønnes at score på vip - eller efter 360 graders piruetter.