Fortsæt til indhold

Vidne førte til anholdelse

Arkiv
Henriette Klausen

Et vågent vidne var i nat medvirkende til at to formodede indbrudstyve blev anholdt.
Kvinden så kort efter midnat tre personer udvise mistænkelig adfærd ved et supermarked i Langå, og da de forsvandt, tog hun bilens nummer og underrettede politiet.
Det førte til at en patrulje senere kunne standse bilen på Fladbrovej i Randers og de to mænd i den blev anholdt.
I bilen fandt betjentene indbrudsværktøj og diverse tyvekoster, som ejermeændene nu skal findes til.
De to mænd er 22 og 23 år og fra Aalborg, og de blev løsladt efter afhøring.