Randers nomineret til årets cykelkommune
Dan Jensen
For andet år i træk er Randers Kommune nomineret til at blive årets cykelkommune.
Det sker fordi kommunen med en række initiativer har fået flere til at tage cyklen, selv om kommunen ligger i et område med mange bakker, og cyklen derfor måske ikke altid er det mest oplagte transportmiddel.
Randers Kommunes såkaldte cykelregnskab for 2012 viser, at andelen af cyklister er øget med 45%.
Vinderen bliver kåret onsdag i næste uge i Svendborg, hvor der afholdes national cykelkonference.
De øvrige nominerede kommuner er Frederikshavn, Furesø, Svendborg og Odense.