Region Midtjylland får nyt centrallager
Bent Larsen
Region Midtjylland har netop indgået kontrakt med Freja Transport & Logistics A/S om drift af nyt regionalt centrallager.
Det nye lager, som efter planen bliver taget i brug til oktober, skal forsyne samtlige hospitaler i regionen med varer. Lageret kommer til at ligge i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg.
Det smarte ved et fælles lager for regionens hospitaler er blandt andet, at leverandørerne fremover primært skal levere deres varer et sted, nemlig på det regionale lager, i stedet for på hvert enkelt hospital.
Det giver regionen mulighed for at opnå bedre priser på hver enkelt vare, ligesom det giver en mere entydig lagerstruktur og højere forsyningssikkerhed.