Fortsæt til indhold

Jobrotation med mindre papirarbejde

Arkiv
Bent Larsen

Et forsøg i Randers Kommune vil lette den administrative byrde markant for de håndværk- og industrivirksomheder, der ønsker at efteruddanne medarbejdere ved hjælp af jobrotation.
Jobrotation, hvor ledige bliver ansat som vikarer mens de faste medarbejdere er på efteruddannelse, har hidtil været forbundet med store administrative byrder. Men nu har Arbejdsmarkedsstyrelsen givet Randers Kommune tilladelse til et forsøg, som vil lette administrationen for virksomhederne markant.
Traditionelt har virksomheder selv skulle holde styr på både økonomi og øvrig logistik undervejs i et jobrotationsforløb.
Fremover skal virksomheden blot sende medarbejderen af sted på uddannelse og kontakte ”Vikargruppen Danmark” for at få en vikar. Så klarer vikarbureauet alt papirarbejdet, mens virksomheden stadig får alle fordelene ved jobrotation