God kending anholdt
Bent Larsen
En politipatrulje blev ved tre-tiden i nat kaldt til Nøddehaven i Randers.
Anmelderen havde set en mand kaste en stor sten gennem vinduet til naboens bil. Ud fra beskrivelsen af manden lykkedes det kort efter at anholde en 44-årig mand, der i forvejen er godt kendt af politiet.
En nærmere efterforskning førte politiet til en villa længere henne ad Nøddehaven, hvor et vindue var forsøgt brudt op med en grensaks.
Politet mistænker den 44-årige i begge sager, og det overvejes om han skal fremstilles i grundlovsforhør.