Ikke altid en fordel at dele klasser
Henriette Klausen
Det er ikke altid en fordel at oprette ekstra klasser for at bringe antallet af elever ned.
Det vurderer man på Kattegatskolen i Grenaa.
Skolen har 2 klasser med henholdsvis 28 og 29 elever på nuværende 4. årgang.
Normalt skal der ske en klassedeling ved 28 elever.
Klasserne er dannet af klasser fra tidligere Østre og Søndre skole, men efter startproblemer er det nu to velfungerende klasser.
Skolen vurderer at der er risiko for flere startproblemer, hvis de to klasser deles til tre.
Derfor anbefales det nu overfor kommunalbestyrelsen at der gives dispensation til at de to klasser kan fortsætte.