Sparekasse er landets mest solide
Dan Jensen
Rønde om Omegns Sparekasse er landets mest solide bank.
Det viser en ny risiko-analyse fra Niro Invest. Det skriver Børsen.
Ifølge bankdirektør Ole Bonde er der en simpel forklaring på succesen.
Rønde om Omegns Sparekasse har ikke store kunder, hvilket betyder, at der ikke opstår revner i fundamentet, når nogen ikke kan betale.
En anden forklaring er, at man aldrig har haft penge i landbruget, hvilket har været årsag til andre bankers økonomiske trængsler.
Sidste år overtog Rønde om Omegns Sparekasse Sparekassen Helgenæs og kom dermed op på 11 medarbejdere.