Fortsæt til indhold

Skolerne er blevet gode til at inkludere

Arkiv
Bent Larsen

I begyndelsen af året vedtog byrådet en udviklingsplan for specialundervisningsområdet, hvor det helt centrale ord er inklusion. Første statusmelding på planen viser, at skolerne er gode til at tænke inklusion.

I dag modtager 4,6 procent af folkeskoleeleverne i Favrskov Kommune specialundervisning. Med hjælp fra udviklingsplanen er målet at nå ned på højst tre procent i 2020.
En del af de 86 millioner kroner, der er afsat til formålet, bruges til specialundervisning, og resten fordeles så til skolerne. Planen var, at der skulle fordeles 46 millioner kroner til kommunens folkeskoler i det kommende skoleår, for at de kan løfte inklusionsopgaven på almenområdet. I stedet er der nu udsigt til, at beløbet bliver 53 millioner kroner.