Fortsæt til indhold

Skolelukning uden protester

Arkiv
Bent Larsen

Det normale er, at lukning af skoler medfører et ramaskrig fra berørte borgere, men i dag har Økonomiudvalget i Norddjurs Kommune en skolelukning på dagsordenen, som forældrene selv har bedt om.
Det drejer sig om Voldby Skole, der siden 2012 har været en afdeling under Vestre Skole. Børnetallet på skolen er faldende, og ved begyndelsen af indeværende skoleår var der 83 elever.
Det tal er faldet, så der til de nye skoleårs begyndelse kun forventes at være 56 elever. Bestyrelsen afholdt i sidste uge et møde med forældrene, og blandt de 40 fremmødte forældre var der 33, der ønskede skolen lukket ved udgangen af indeværende skoleår.