Ransagning førte til narko og hælervarer
Bent Larsen
Politiet ransagde i går en adresse på Jernbanegade i Randers.
Det skete på mistanke om, at der blev opbevaret narko på stedet, og det gjorde der da også.
Under ransagningen blev der fundet et gram amfetamin, halvanden gram hash og cirka 130 ulovlige piller af forskellig art.
Men ikke nok med det. Der blev desuden fundet hælervarer i form af computere, kikkerter, ure og mobiltelefoner.
Derfor blev den 48-årige beboer på stedet sigtet for hæleri og for overtrædelse af narkolovgivningen.