Fortsæt til indhold

Succes med jobrotation

Arkiv
Bent Larsen

Nye tal fra Beskæftigelsesregion Nordjylland om kommunernes indsatser i forhold til akutpakken viser, at Mariagerfjord Kommune har skabt flotte resultater. Blandt andet er der skabt mange åbninger omkring jobrotationsforløb.
Tanken bag indsatsen er, at jobrotationen gerne må komme de ledige til gode, der ellers står til at falde ud af dagpengesystemet.
Beskæftigelseskonsulenter fra Jobcenter Mariagerfjord har derfor besøgt 50 lokale virksomheder og det har givet gode resultater.
Tilsammen har de 50 virksomheder tilkendegivet, at de vil efteruddanne i alt 72 medarbejdere. De medarbejdere, som skal på uddannelse, vil typisk blive afløst af en ledig i et såkaldt jobrotationsforløb. De mange rotationsåbninger i Mariagerfjord svarer til tre fjerdedele af alle kampagneaftaler i Nordjylland