Fortsæt til indhold

Muligt værtsskab for Energy Day

Arkiv
Henriette Klausen

Randers Kommune har fået mulighed for at være vært ved et Energy Day arrangement i august måned.
Energy Day afvikles i mere end 25 danske byer, og formålet er at hver værtsby får mulighed for at profilere sine bæredygtige tiltag og lokale virksomheder.
Der vil blive opstillet en række temapavilloner, hvor der allerede er solgt stande til landsdækkende virksomheder, men der er reserveret 12 stande til lokale aktører.
Værtsskabet anslås at koste Randers Kommune mellem 35.000 og 91.000 kr, og Erhvervsudvalget tager på sit møde i næste uge stilling til om kommunen skal huse arrangementet.