Fortsæt til indhold

Sidste chance for spørgsmål til byrådet før valget

Arkiv
Bent Larsen

Alle borgere har mulighed for at sende spørgsmål til Randers byråd og få dem behandlet i løbet af den første halve time på et byrådsmøde. Da byrådet indførte spørgetidsreglementet blev det samtidigt besluttet, at spørgetiden bortfalder i en periode på tre måneder forud for et kommunalvalg. Der er kommunalvalg den 19. november, og derfor ophører spørgetiden midlertidigt fra den 19. august.
Da det næste byrådsmøde først er 2. september, bliver det kommende byrådsmøde på mandag det sidste byrådsmøde med spørgetid frem til kommunalvalget.
Også byrådsmedlemmer har mulighed for at stille spørgsmål og fremsætte beslutningsforslag, og denne ret fortsætter uændret.