Sparede lønkroner skal bruges på skoleområdet
Bent Larsen
Byrådet i Favskov Kommune behandler i morgen et forslag fra Venstre om at reservere de sparede penge til lærerlønninger under lockouten til brug på skoleområdet.
Det er tanken, at pengene blandt andet skal bruges til at give eleverne undervisning i fritiden som kompensation for den manglende undervisning under konflikten.
Venstre foreslår, at administrationen kommer med bud på, hvordan de sparede lønkroner bedst kan anvendes på skoleområdet.