Tyve gik efter sikringsskabe
Bent Larsen
I løbet af weekenden er der brudt ind i et aktivitetscenter på Nørreport i Ebeltoft.
Flere døre er brudt op for at komme frem til et kontor, hvor der står et sikringsskab. Sikringsskabet er herefter taget med til et toilet, hvor det er brudt op og tømt for indhold i form af kontanter.
Et nogenlunde tilsvarende indbrud er i samme periode sket mod en institution på Bugtrupvej ved Kolind. Også her er et sikringsskab brudt op, men her har tyvene fået en lang næse, for skabet var tomt.