Fortsæt til indhold

Sidste mand savnes i hemmelig politisag

Arkiv
Dan Jensen

Østjyllands Politi mangler stadig at få pågrebet den sidste af i alt fire personer i en sag som politiet foreløbig ønsker at holder hemmelig.
Grundlovsdag blev tre personer fremstillet i retten i Randers for såkaldt dobbeltlukkede døre.
De blev dog løsladt, da de havde aflagt fuld tilståelse, og fordi de ikke skønnes at være til fare for deres omgivelser.
Politiets efterforskning er foretaget af afdelingen for Personfarlig og IT kriminalitet i samarbejde med flere andre politikredse og Rigspolitiet.
Hos Østjyllands Politi siger vicepolitiinspektør Claus Danø til Jyllandsposten, at man holder kortene tæt til kroppen, og ikke vil fortælle mere om sagen før man også får fat i den fjerde person.