Tyveknægt overrasket af beboer
Bent Larsen
En tyveknægt blev overrasket af beboeren, da han tidligt i morges brød ind i en førstesalslejlighed på Kystvejen i Grenaa.
Han havde rejst en stige, så han kunne komme op til et vindue, som han brød op.
Da han var kommet ind i lejligheden blev han overrasket af lejlighedens beboer og tog flugten.
Han beskrives som udlænding, cirka 175 centimeter høj og slank. Han var iført en mørk jakke, og han stak af på en rød cykel.
Lokalpolitiet i Grenaa vil gerne tale med eventuelle vidner på telefon 114.