Fortsæt til indhold

Ny aftale sikrer bedre specialebehandling

Arkiv
Bent Larsen

Region Nordjylland og Region Midtjylland har fornyet en samarbejdsaftale, som sikrer patienter i de to regioner højtspecialiserede behandling.
Når hospitalerne i Midt- og Nordjylland får tildelt specialfunktioner af Sundhedsstyrelsen kan det
påvirke, hvilke behandlingsmuligheder borgerne har tættest på deres hjem, både når det gælder hospitalsbehandling og psykiatri.
Et tæt samarbejde mellem de to regioner betyder, at det enkelte hospitals styrkeområde kan udnyttes til begge regioners fordel.
De to regioner har i forvejen en rabataftale, og har nu fornyet en rammeaftale fra 2009 om samarbejde om specialeplanlægning.