Nyt nødstrømsanlæg til Regionshospitalet Randers
Dan Jensen
Regionsrådet for Region Midtjylland skal i eftermiddag tage stilling til et nyt nødstrømsanlæg og renovering af tage på Regionshospitalet Randers.
Hospitalets nødgeneratoranlæg er gammelt, der er risiko for nedbrud, og samtidig er det svært at finde reservedele til anlægget. Det foreslås derfor, at der etableres et nyt nødstrømsanlæg, som samtidig vil sikre den nødvendige dækning af den nye fælles akutmodtagelse. Udgifterne er på godt fire millioner.
Derudover skal taget renoveres flere steder, da der trænger vand ind på hospitalet.
Det samlede budget for arbejdet i år og til næste år er på godt 11 millioner.