Kommuneplan skal genbehandles
Bent Larsen
Kommuneplan 2013 blev endeligt vedtaget af byrådet den 17. juni, efter at den har været sendt i offentlig høring, men nu skal sagen gå om.
På grund af en teknisk fejl i systemet bag hjemmesiden kom 15 indsigelser ikke med i det endelige materiale, da politikerne skulle behandle planen. Det betyder, at Kommuneplan 2013 skal genbehandles efter sommerferien.
Direktør for Miljø og Teknik, Lene Andersen kalder det meget beklageligt, og forvaltningen er netop nu i gang med at vurdere indsigelserne.