Har potentiale til krygstogtsturisme
Bent Larsen
Mindre østjyske havne som for eksempel Randers og Horsens har potentialet til at satse på krydstogtturisme. Det viser en ny analyse, som Videncenter for kystturisme har offentliggjort.
Men det kræver store investeringer at lokke de store kysttogskibe til de små østjyske havne.
Jan Bjarnason, der er konsulent ved Videncenter for Kystturisme, siger til DR, at der skal være nogle fysiske forhold som havnedybde og kajlængde til stede. Men han tilføjer, at der også skal være noget at tilbyde krydstogtgæsterne, for eksempel attraktive ture.
Han anbefaler, at Randers og Horsens indgår i et regionalt samarbejde sammen med Aarhus, der skal kigge på mulighederne.