Støjplagede naboer får hjælp
Henriette Klausen
Borgere der er plaget af støj fra østjyske jernbanestrækninger kan nu se frem til hjælp.
Bane Danmark tilbyder nemlig støjplagede østjyder penge, så de kan etablere støjdæmpning i deres boliger.
Det er naboer til strækningerne fra Langå til Struer, fra Aarhus til Grenaa og fra Skanderborg til Silkeborg, der nu kan se frem til hjælp.
Der kan opnås tilskud til at der sættes lydisolerede vinduer og døre i husene.
For at få penge til støjdæmpning skal det gennemsnitlige støjniveau ved boligens facade være mindst 64 decibel.