Sekretariatschef fundet
Dan Jensen
Norddjurs Kommune har fået besat en lederstilling.
Den 48-årige Christina Lundbergh er ansat som sekretariatschef for det nye sekretariat i udviklingsforvaltningen i Norddjurs Kommune.
Det bliver et helt ny sekretariat, der dækker miljø- og teknikområdet samt områderne kultur, udvikling og erhverv.
Den kommende sekretariatschef blev udvalgt blandt 30 kvalificerede ansøgere.
Hun har siden slutningen af 2011 været konstitueret afdelingsleder i Randers Kommunes borgerserviceafdeling.
Christina Lundbergh tiltræder i begyndelsen af august.