Kan flat-rate ordning betale sig?
Henriette Klausen
Det skal nu undersøges nærmere, om det kan betale sig at indføre den såkaldte flat-rate ordning i busserne i Randers Kommune.
Flat-rate ordningen er et husstandskort, som giver samtlige medlemmer af husstanden mulighed for at rejse ubegrænset med bus i hele kommunen.
Det vurderes dog at prisen på husstandskortet skal meget ned under de nuværende priser for at være attraktivt.
Teknisk forvaltning vil nu sammen med Midttrafik, undersøge ordningen nærmere.