Fortsæt til indhold

Grenaa får ny borgerservice og nyt jobcenter

Arkiv
Bent Larsen

Mandag den 29. juli starter ombygningen af Borgerservice og Jobcentret på rådhuset i Grenaa.
Arbejdet forventes at være færdigt ved udgangen af oktober, og dermed får borgere og medarbejdere nye, moderne rammer.
Den nye borgerservice-afdeling bliver lys og åben og med en mere borgervenlig indretning. Der bliver mulighed for både at betjene sig selv og få personlig service fra personalet i rammer, som sikrer diskretion, når der er brug for det.
I stedet for den nuværende lange skranke etableres enkeltstående betjeningspulte med god afstand imellem, som bliver adskilt fra selvbetjeningsområdet, hvor en række pc'er stilles op. Som noget nyt vil man i den nye borgerservice-afdeling også møde borgerguider. Borgerguiderne er personale, som står klar til at hjælpe og vise borgerne til rette i den nye afdeling.