Unge fortsat sikret forbehandling
Henriette Klausen
Unge på den sikrede institution Grenen i Grenå kan fortsat tilbydes et forbehandlingsprogram mod deres misbrug.
Region Midtjylland har nemlig fået satspuljemidler til at fortsætte aktiviteterne, og Grenen har modtaget 1,25 million kroner.
Forbehandlingsforløb er en række motiverende samtaler med de unge, som styrker deres kompetencer og færdigheder.
Det skal gøre de unge parate til at tage imod en egentlig misbrugsbehandling efter endt ophold på den sikrede institution.
Samtidig er målet at forebygge, at de unge vender tilbage til kriminalitet.
Cirka 40 % af alle anbragte unge starter i et forbehandlingsforløb og næsten 3/4 gennemfører forløbet.