Lodsejere må selv betale for rørføring
Henriette Klausen
Sellegård Bæk ved Nr. Hurup skal forblive privat.
Det mener Mariagerfjord Kommune, der ikke vil optage vandløbet som kommunalt, og dermed betale for en rørføring.
Problemet for sommerhusejerne i området er, at vandet i vandet, der løber over stranden og ud i Kattegat, har en brun farve, som dog er ganske ufarlig, og at vandet underminerer kystklitten.
De vil derfor gerne have vandløbet rørlagt under stranden, men fordi vandløbet er privat, er det lodsejerne selv, der skal betale for rørføring.
Og det faktum har kommunen altså ikke tænkt sig at ændre på ved at gøre Sellegård Bæk til et kommunalt vandløb.