Fortsæt til indhold

Mange vil gerne giftes 7.9.13

Arkiv
Bent Larsen

Den 12. i 12., '12 var en populær dato for indgåelse af ægteskab, men nu melder Favrskov Kommune ud, at den 7. september i år også tegner til at blive en meget populær dato at blive gift på.
Allerede nu har ni par bestilt vielse på datoen der betegnes som 7-9-13.
Tonny Olsen, der er borgerservicechef i Favrskov Kommune, glæder sig over den store tilslutning, og han tilføjer, at der sagtens kan blive plads til flere. Ifølge borgerservicechefen skal nogen vies på Bidstrup Gods, og andre har besluttet, at de vil vies i en have. Endelig er der nogle, der bliver viet i administrationsbygningen i Hammel.
Ti politikere har meldt positivt tilbage, at de gerne vil være giftefogeder. Nogle af de ansatte i borgerservice kan også stå for det, så der er helt sikkert plads til flere par, understreger Tonny Olsen.