Fortsæt til indhold

Røgfrit hospital og sundhedshus

Arkiv
Dan Jensen

Fra på lørdag skærpes rygepolitikken på Regionshospitalet Randers og Grenaa Sundhedshus.
Det er ikke tilladt for ansatte at ryge i arbejdstiden, og det vil
kun være tilladt for patienter og pårørende at ryge i særlige udendørs rygepavilloner.
I Randers er der opstillet en pavillon ved Indgang 2 (ved skadestuen) og ved Indgang 3. I Grenaa er rygepavillonen opstillet ved Indgang A.
Elektroniske cigaretter er også omfattet af rygeforbuddet, oplyses det i en pressemeddelelse.
Den skærpede rygepolitik ligger i forlængelse af den rygepolitik, som regionsrådet i Region Midtjylland vedtog sidste år.