DI sætter fokus på jobskabelse
Bent Larsen
DI Randers-Norddjurs afholder i dag erhvervstræf, hvor temaet er vækst og jobskabelse.
Baggrunden er dyster. Siden 2009 har Randers og Norddjurs kommuner mistet i alt 2.199 industriarbejdspladser, svarende til hver fjerde arbejdplads i industrien.
Arbejdspladserne er ikke blevet erstattet af arbejdspladser i højteknologiske eller kreative brancher, som man tidligere troede ville ske.
På erhvervstræffet vil Kim Graugaard, direktør i DI give sit bud på, hvordan man kommer op i gear og fabriksdirektør i Danish Crown A/S Per Laursen vil tale om sine erfaringer med dansk og udenlandsk arbejdskraft.