Hvad synes andre om kommunen?
Henriette Klausen
Norddjurs Kommune vil gerne vide, hvad omverdenen mener om den, og det skal ske ved hjælp af en ekstern analyse.
Analysen er en del af arbejdet med at markedsføre kommunen og styrke den som et attraktivt sted at bo og drive virksomhed.
Arbejdet skal munde ud i en markedsføringsstrategi, som kan pege på de virkemidler der skal til, for at synliggøre kommunen yderligere.
Sideløbende hermed gennemføres en række markedsføringsinitiativer.
Der er i år afsat 750.000 kroner til formålet.