Brændende bil på P-plads ved Nimtofte
Bent Larsen
Kort før klokken tre i nat fik politiet en melding om, at der var brand i en bil, der holdt på en parkeringsplads på Randersvej lige uden for Nimtofte.
Det viste sig, at der var tale om en varevogn, der var forsynet med stjålne nummerplader.
Politiet har en formodning om, at den formentlig har været brugt i forbindelse med en eller anden form for kriminalitet.