Nabo alarmerede politiet om indbrud
Bent Larsen
En nabo opdagede i nat, at der var indbrud i et rækkehus på Adonisvej i Randers-forstaden Paderup.
Naboen observerede en mand, der beskrives som høj og spinkel og iført mørkt tøj, der stod med et tæppe eller lignende i hånden uden for vinduet.
Manden forsvandt hurtigt fra stedet, men man kunne efterfølgende konstatere, at han havde været inde i huset. Det vides dog endnu ikke, hvad der er stjålet.