Fortsæt til indhold

Affaldssorterring sparer penge

Arkiv
Bent Larsen

Hver dag smider mange danskere metaldåser og emballage af hård plastik ud sammen med dagrenovationen. Det bliver på landsplan til et spild på titusinder af ton, der i stedet for at blive sendt til genanvendelse går op i røg sammen med husholdningsaffaldet.
Siden årsskiftet har Randers Kommune indkørt et nyt sorteringsanlæg, der blev officielt indviet den 23. maj og buldrer derudad med at skille glasflasker, metaldåser og plastbøtter.
Og der er penge i affaldet. I stedet for at betale 600-700 kroner pr. ton i afgift for at sende de genanvendelige materialer til affaldsforbrænding, får kommunen nu i stedet en indtægt på op til 4.000 kroner pr. ton metal og 400 kr. pr. ton plast, mens glas er mere eller mindre udgiftsneutralt.