Institutioner får del i energibesparelser
Henriette Klausen
Norddjurs Kommune er i færd med at finde ud af, hvor der skal foretages konkrete investeringer i solceller og energiforbedringer i kommunens bygninger.
I forbindelse med de energibesparende foranstaltninger er konklusionen at institutionerne skal have et økonomisk incitament til at medvirke til at spare på energien.
Derfor vil 15 procent af en eventuel besparelse tilfalde institutionens driftsbudget, mens resten går tilbage i en reinvesteringspulje.
Der er i år ansat to nye medarbejdere i bygningsgruppen, der skal sikre de bedst mulige løsninger ved investeringerne.