Slut med at fiske ved rev
Henriette Klausen
Fra 1. september indfører Fødevareministeriet beskyttelseszoner omkring stenrev i fire områder, heriblandt i farvandet mellem Helgenæs og Samsø.
Nærmere betegnet drejer det sig om tre stenrev på Mejlflak, hvor det fremover bliver forbudt at fiske med bundgående redskaber.
Fødevareminister Mette Gjerskov siger i den sammenhæng, at der er brug for stenrevene, som fungerer som levesteder for mange planter og dyr og fisk, og de skal beskyttes for at få havbunden fyldt med liv.