Fortsæt til indhold

Forbud mod afbrænding

Arkiv
Dan Jensen

Den varme og tørre juli får nu konsekvenser på Djursland.
Brand og Redning Djursland har indført et afbrændingsforbud i Syddjurs og Norddjurs Kommuner.
Det indebærer forbud mod alle former for afbrænding af større bål, marker, have- og hugstaffald, kvas og lign.
Juli har kun budt på 16 mm regn i Østjylland mod 66 mm året sidste år.
Afbrændingsforbuddet skal ifølge Brand og Redning Djursland dog ikke opfattes som et totalforbud.
Det vil stadig være tilladt at tænde havegrillen.