Fortsæt til indhold

Rent held at knivstik ikke førte til drab

Arkiv
Bent Larsen

Det var rent held, at det ikke endte i et drab, da en 31-årig mand i aftes blev tildelt tre knivstik i brystet på Glarbjergvej i det nordlige Randers.
De to af knivstikkene prellede nemlig af på den 31-årige mands ribben, mens det tredje punkterede en lunge. Manden blev fundet svært blødende på fortovet på Glarbjergvej nær Falkevej, og blodspor førte politiet til en nærliggende lejlighed, hvor to mænd på henholdsvis 48 og 36 år blev anholdt. Den 48-årige er lejlighedens beboer. I lejligheden blev den køkkenkniv, der blev brugt til knivstikkeriet også fundet.
De to mænd fremstilles i dag i grundlovsforhør sigtet for forsøg på manddrab. Den 31-årige er uden for livsfare.