Først med elektronisk medicinkort
Bent Larsen
Som de første i Region Midtjylland har Regionshospitalet Randers og de praktiserende læger i området med succes taget det fælles elektroniske medicinkort i brug. Det styrker patientsikkerheden og reducerer risikoen for fejlmedicinering.
Det fælles medicinkort, der er en elektronisk database med oplysninger om borgernes medicin, er et markant løft af kommunikationen mellem Regionshospitalet Randers og de praktiserende læger i hospitalets optageområde.
Regionshospitalet Randers og de praktiserende læger har indgået en aftale om at opdatere patienternes medicin ved henvisning til sygehusbehandling og ved den efterfølgende udskrivelse.