Efterlyser 41-årig kvinde
Kvinden er gået med sin søn på et halvt år.
Arkiv
EFTERLYSNING: Sydsjællands og Lolland-falsters Politi efterlyser 41-årig kvinde, der er gået fra et opholdssted i Rønnede.
Hun forlod stedet i går søndag ved middagstid med sin søn på et halvt år. Barnet, der skulle have været tvangsfjernet, er medicinkrævende.
Den 41-årige kvinde er sidst set i Rønnede på Vordingborgvej, men hun er muligvis søgt til Frederiksværk, hvor hun bor til daglig.
Kvinden, der er fra Sri Lanka, beskrives som 160-165 cm høj, almindelig af kropsbygning, hvid hudfarve, sort langt hår, taler ikke så godt dansk. Hun er iført lang sort jakke og sorte støvler. Hun medbringer en sort barnevogn.
Har man oplysninger om kvinden, skal man kontakte politiet på 114.
pm