Venstre indleder valgkampen i Udbyhøj
Dan Jensen
Der er kun godt tre måneder til kommunalvalget den 19. november, og nu tager Venstre i Nørhald og Havndal hul på valgkampen.
Det bliver ikke med et traditionelt valgmøde, men derimod med en invitation til at besøge den nye lystbådehavn i Udbyhøj.
Her er Venstres lokale kandidater til Randers Byråd sammen med borgmesterkandidat Claus Omannn Jensen klar til en snak med de, der lægger vejen forbi.
Det sker torsdag den 22. august klokken 18.
Samtidig vil havnefoged Christian Heibel Godsk give en orientering om den moderne lystbådehavn og de muligheder, den rummer for udvikling i lokalområdet.