Fortsæt til indhold

Første streger til en ny bydel sat

Arkiv
Bent Larsen

Randers Kommune vil etablere en ny bydel syd for Randers ved landsbyen Munkdrup.
Randers Kommunes ambition er at skabe en bydel ved Munkdrup, som ikke blot er bæredygtig, men som giver mere tilbage til naturen, end den tager. Og for at få flest muligt ideer til den nye bydel, har borgere, foreninger og medarbejdere i Randers Kommune hen over forsommeren deltaget i idégenereringsmøder.
Fredag d. 31. maj blev det tredje og foreløbigt sidste idé-møde holdt på Randers Naturcenter med deltagelse af en række fagpersoner. I løbet af fredagen tegnede der sig et billede af en ny bydel ved Munkdrup i pagt med naturen og med meget let adgang fra boligerne til den omkringliggende natur.