Fortsæt til indhold

Dystrup & Ramten Søer har det dårligt

Arkiv
Dan Jensen

I Norddjurs Kommune har to søer Dystrup & Ramten Sø en dårlig miljøtilstand.
Det har Naturstyrelsen konstateret, og Norddjurs Kommune har derfor fået til opgave at gennemføre en undersøgelse af søerne med henblik på at forbedre deres tilstande.
Hovedårsagen til den dårlige miljøtilstand skyldes mange års udledning af dårligt renset husspildevand.
Selvom udledningen er stoppet, er vandet stadig uklart af alger,og der er opstået en ubalance i fiskebestanden med for mange skidtfisk og for få rovfisk.
Den kommende undersøgelse vil vise, om der skal gennemføres en restaurering med fjernelse af skidtfisk.
Undersøgelsen kommer til at foregå fra torsdag i næste uge og en måned frem.