Stor stigning i optaget på Via Univsity College
Bent Larsen
5.654 af de unge, der ville optages på en af VIA University Colleges 41 uddannelser, får i dag at vide, at de godt kan gøre sig klar til at komme i gang.
I alt havde 17.986 søgt om at komme ind, og det svarer til en stigning på 12 % i forhold til ansøgertallet i fjor.
Normalt bliver der reelt optaget endnu flere studerende, end tallene viser lige nu.
Efter 30. juli er der erfaringsmæssigt en række unge, der alligevel bliver optaget. Det sker, når de ansøgere, der først fik et afslag, efterfølgende vælger at søge ind på én af de uddannelser, hvor der stadig er ledige studiepladser at få.
Der er stadig ledige pladser på VIAs uddannelser til lærer, ingeniør, bygningskonstruktør, markedsføringsøkonom og administrationsbachelor.