Som forventet
Dan Jensen
Den første weekend i Randers-Ugen medførte arbejde for politiet, men ikke mere end forventet.
Natten til søndag blev der skrevet fem sager om overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, der var to sager i henhold til retsplejeloven, hvor personer nægtede at oplyse deres navn og to blev bortvist fra restaurationer.
Derudover seks sager, hvor folk blev visiseret på grund af mistanke om narko, men uden at der blev fundet noget.
Der har desuden været enkelte slagsmål som politiet fik standset, men alt i alt har stemningen i byen været god, lyder det fra lokalpolitiet. Og set i forhold til at politiet har ekstra mandskab på er antallet af sager som helt som forventet.